VELKOMMEN TIL LOUISESHOP.DK --------- FRI FRAGT OVER 650,- --------- 1 TIL 3 DAGES LEVERING --------- GIV ET GAVEKORT

Vi er louiseshop

LOUISESHOP er os – Sara & Tina. To ret forskellige mennesker, som på en eller anden måde passer ret godt sammen

Vi lærte hinanden at kende, da vi arbejdede sammen i en butik i Horsens, og ret hurtigt fandt vi ud af, at vi kunne noget sammen. Vi ville mange af de samme ting, men havde samtidig hver vores styrker.

Den 1. marts 2021 overtog vi LOUISE i Tørring, som på det tidspunkt havde eksisteret i hele 43 år under Vivi Søiberg. Det blev starten på det, der i dag er LOUISESHOP.

Vores mål har hele tiden været det samme: At skabe et univers, som vi selv har lyst til at være en del af.

Hos os finder du tøj, sko, accessories, bolig og skønhed – håndplukket af os. Vi elsker at blande det feminine med det rå, det klassiske med det trendy og gode basics med de styles, der lige har dét ekstra.



Mere end bare tøj

For os handler LOUISESHOP mindst lige så meget om stemningen omkring det hele.

Når du besøger os, skal du føle dig velkommen, kunne få hjælp og en ærlig mening – og meget gerne et godt grin med på vejen.

Vi tager ikke os selv alt for højtideligt, men vi tager vores butikker, vores udvalg og jer som kunder meget seriøst.

Og den samme følelse prøver vi at skabe her på webshoppen og på vores sociale medier.



Et skulderklap, vi er ret stolte af

I 2025 vandt vi Hedensted Kommunes Detailpris – og det er vi altså stadig ret stolte af

At blive anerkendt for blandt andet vores service, indretning, markedsføring og udvikling af LOUISESHOP var et kæmpe skulderklap.

At I kan mærke den kærlighed, vi lægger i det, betyder virkelig meget.



I dag er LOUISESHOP blevet større, end vi nok havde forestillet os dengang.

Men bag det hele står stadig Sara & Tina sammen med vores skønne Louise-piger – og en hel masse idéer, grin, nye varer og cirka 117 ting, vi gerne vil nå på én gang

Velkommen til LOUISESHOP

Sara, Tina & vores Louisepiger

Mød Sara

Sara er den ene halvdel af LOUISESHOP – og selvom I tidligere har set hende rigtig meget foran kameraet, er hun efterhånden rykket lidt mere om bagved.


For når alle de nyheder, I ser på Instagram, lander hos os, skal de jo også fotograferes, styles, oprettes og ende på webshoppen, så I rent faktisk kan få fingrene i dem Og det er især Sara, der sidder med den del.


Hun står for webshoppen, billeder, styling, reels og meget af det, I møder på Instagram og Facebook. Og selvom tiden foran kameraet er blevet lidt mindre, prøver hun stadig at få plads til begge dele – for hun elsker også selv at vise jer de nye styles og forskellige måder at bruge dem på


Derudover er der selvfølgelig lageret og alle de 117 andre ting bag kulissen, som man måske ikke lige ser, men som får det hele til at spille.


Når Sara og Tina tager på indkøb, er Sara især svag for Haute L'Amitié, IVY Copenhagen og Gossia. Gerne styles med lidt kant, lækre detaljer og noget, der kan styles på flere forskellige måder.


Kort sagt: Sara er nok lidt mindre synlig foran kameraet – men til gengæld er hun over det hele bagved

Mød Tina

Tina er den anden halvdel af LOUISESHOP – og hende, der har fingrene godt nede i alt det daglige i vores butikker.


Det er Tina, der sørger for, at butikkerne altid føles inspirerende, hyggelige og helt som os. Hun står for stylingen af butikkerne, laver vinduer, flytter rundt, bygger nye miljøer og sørger for, at alle de nyheder, der vælter ind ad døren, får den helt rigtige plads.


Og tro os… der bliver flyttet rundt For når Tina først får en idé, kan et bord, et stativ eller nærmest en hel afdeling hurtigt få en ny plads.


Hun har samtidig styr på rigtig meget af det, der får hverdagen i butikkerne til at køre – og er ofte den, der lige har overblikket over, hvad der skal ske, hvor det skal stå, og hvad der mangler.


Når Tina og Sara tager på indkøb, bliver alle styles håndplukket sammen. Tina har især et godt øje til Co'Couture, Soaked in Luxury og Gossia – og gerne de styles, der kan være med til at skabe et lækkert og inspirerende univers i butikkerne.


Kort sagt: Hvis Sara ofte sidder bag skærmen og får webshoppen til at spille, så er Tina hende, der får butikkerne til at spille

Kig indenfor i vores fine butik

Vi er super stolte af vores fine butik beliggende midt på torvet i Tørring. Det er vores hjertebarn og herunder kan du få et lille blik indenfor.